Handelsbetingelser

Rejseprodukter udbydes af Lotte Silalahi, CVR-nr.: 44285665

Kontakt

Kontakt mig via hej@lottesilalahi.com

Tryghedsgaranti

Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Den rejsende vil 14 dage før afrejse blive orienteret, såfremt rejseproduktet måtte blive aflyst (rød eller orange farve). I tilfælde af aflysning vil jeg forsøge at finde en ny dato for afholdelse retreatet eller også vil den rejsende få fuld refusion.

Betaling og bestilling

Køb af rejseprodukt sker ved at kontakte Lotte på mail:

hej@lottesilalahi.com

Når du booker rejsen, modtager du en faktura. Du har 10 dage til at betale rejsens fulde beløb eller første rate ( alt efter aftale).

Det er muligt at lave en særlig aftale, om at betale et dopositum på 6000 kr. ved booking, og restbeløbet senest 1 februar 2024. Såfremt restbeløbet ikke betales som aftalt, mister den rejsende depositum og rejseproduktet.

Rejsens pris

Rejsens pris er en totalpris, hvilket betyder, at prisen omfatter alle obligatoriske skatter, afgifter samt alle yderligere gebyrer, omkostninger og eventuelle tillæg relateret til de ydelser, som den rejsende har købt hos Lotte silalahi.

På destinationerne kan der forekomme opkrævning ved leje af snorkeludstyr, entre til strandområder mm. som det ikke er muligt at opkræve ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller til forbrug af ekstra ydelser ud over, hvad der fremgår af aftalen.

Inden afrejse

Rejsen købes uden transport. Du kan få hjælp til at arrangerer din transport, men det er dit ansvar at komme fra A til B under turen.

Du er forpligtet til at informere om ønsket afhentningssted på Bali, hvis du ønsker hjælp til at arrangerer kørsel fra dit ankomst-hotel til retreat-stedet. Hvis du selv arrangerer transport, er du forpligtet til at informerer omkring dit forventede ankomst tidspunkt til retreatstedet.

Under rejsen

Vi forbeholder os retten til at ændre dagsprogrammet, såfremt det er nødvendigt eller vil forbedre rejsens kvalitet. Yderligere tager vi forbehold for eventuelle støjkilder i de omkringliggende omgivelser. Vi har håndplukket et rligt område, men vi kan ikke tage ansvar for eventuelle støjkilde.

Slutteligt forbeholder vi os retten til at erstatte din retreatleder, med en anden hvis der mod forventning skulle opstå sygdom før eller under rejsen. Hvis det ikke er muligt at finde en erstatning, vil gæsterne nyde turen uden en retreatleder i sygdomstidspunktet, turen flyttes eller aflyses.

Rejseforsikring

Vi anbefaler, at den rejsende tegner en rejseforsikring, som dækker i tilfælde af sygdom under rejsen. Yderligere anbefaler vi, at den rejsende tegner en afbestillingsforsikring for sin flybillet.

Pas, visum mv. og vaccinationer

Det er den rejsendes eget ansvar at overholde gældende regler for pas, visum mv. og vaccinationer. Vi henviser til www.um.dk og www.ssi.dk.

Afbestilling

Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet rejseprodukt helt eller delvist. Køb af rejseprodukt hos Lotte Silalahi er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.”

Udeblivelse

Ved udeblivelse af rejseprodukt hos Lotte Silalahi er der ingen økonomisk refusion.

Du er velkommen til selv at sælge din plads. alle deltagerne skal godkendes af Lotte.

Aflysning

Vi forbeholder os retten til at aflyse rejseprodukter i tilfælde af uforudsete hændelser på destinationen, hvormed det fulde beløb tilbagebetales eller datoen ændres. Yderligere forbeholder vi os retten til at aflyse rejseprodukter i tilfælde af 4 eller færre deltagere, hvormed det fulde beløb tilbagebetales (dog senest 30 dage før afrejse). Slutteligt forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen eller ændre datoen, hvis der mod forventning skulle opstå sygdom før rejsen.

Rettigheder

Alle rettigheder til rejseprodukt og dertilhørende kursusmateriale tilhører Lotte Silalahi. Alle rejseprodukter er personlige og må derfor ikke sælges, udlånes eller på anden måde videregives til tredjepart uden skriftlig samtykke med Lotte Silalahi. Hvis dette skulle ske, vil det medføre et erstatningskrav svarende til tabt produktsalg.

Særlige behov

Det er vigtigt at bemærke, at mit retreat ikke er egnet for gæster med begrænset bevægelighed.

Du forventes at tage ansvar for dine egne behov under retreatet og tage kontakt til Lotte Silalahi under rejsen, hvis du har brug for støtte.

Mit retreat forudsætter et godt og normalt helbred. Du må gerne opleve angst eller lettere depression som deltager, såfremt du er i sideløbende behandling.

Du er forpligtet til at fortælle det til Retreateder Lotte Silalahi.

Har du store traumer såsom overgreb, vold, eller lignende, er dette retreat ikke får dig.

Reklamation

Eventuelle fejl, mangler eller udfordringer skal meddeles omgående til den ansvarlige under rejseproduktet, således at vi kan udbedre. Den rejsende kan desuden kontakte mig direkte på +45 20637023